BAG NORDREMOTE

NOVASOU×NordRemote

Kontoret bag NordRemote

Novasou er NordRemotes setup i Bangkok. Vi står for ansættelse, HR, løn og lokal administration for de specialister, der arbejder med NordRemotes danske kunder.

Sådan hænger NordRemote og Novasou sammen

NordRemote forbinder danske virksomheder med specialister i Thailand. Novasou er det Bangkok-baserede operationelle selskab, hvor specialisterne er ansat, og hvor den daglige lokale ramme varetages. NordRemote er brandet og kunderelationen. Novasou er arbejdsgiver for hver specialist i Thailand.

Når I ansætter en specialist gennem NordRemote, er specialisten formelt ansat hos Novasou under en thailandsk ansættelseskontrakt. Løn, frynsegoder, lønkørsel, skat og overholdelse af thailandsk arbejdsret håndteres alt sammen gennem Novasou. Specialisten arbejder udelukkende for jer, inden for en stabil thailandsk ansættelsesstruktur.

NordRemote står for samarbejdet med jer. Det dækker onboarding, integration i jeres team og den danske rådgivning. Novasou står for alt det operationelle på stedet i Bangkok.

Novasou-team i Bangkok-kontoret

I leder arbejdet. Vi driver rammen.

I har én aftale med NordRemote og én fast kontakt for alt, der vedrører jeres specialist.

Bag den enkle model er Novasou arbejdsgiver for jeres specialist i Thailand under thailandsk lov. Vi står for kontorets drift, lønudbetaling, HR og det daglige praktiske. Det juridiske og praktiske ligger hos os.

Sådan undgår vi gråzoner

Vi tror på, at et offshore-samarbejde kun fungerer, hvis I altid ved præcis, hvem der står for hvad. Her er, hvordan vi sikrer åbenhed i hverdagen:

Skriftlig ansvarsfordeling — ingen gråzoner

I får et skriftligt overblik over, hvilke opgaver der ligger hos NordRemote (rådgivning, onboarding, dansk koordination) og hvilke der ligger hos Novasou (kontrakt, løn, HR, kontor og IT). Ingen gråzoner.

Direkte linje til jeres specialist

Jeres specialist arbejder fuldtid og udelukkende for jer. I kommunikerer direkte med personen. Novasou er rammen omkring ansættelsen, ikke et lag imellem jer.

Fast omkostning

I betaler én fast månedlig pris pr. specialist, der dækker hele den daglige drift – fra leverancer til løbende sparring.

Fast kontakt

Via vores lokale setup i Bangkok har I fast kontakt tæt på jeres specialist.

Lovligt registreret i Thailand

  • Drives i overensstemmelse med thailandsk arbejdsret
  • Lokal lønkørsel, skat og frynsegoder håndteres efter thailandsk lovgivning